Deltidslandmandens samfundsøkonomiske potentiale og effekt
Formålet med projektet er, at styrke deltidslandmanden via praksisnær rådgivning og vidensdannelse samt deltidslandmandens rolle i udvikling af bedriften og i landdistrikterne. Endvidere at både rådgivere af deltidslandmænd og andre aktører bevidstgøres om deltidssegmentets betydning og potentiale, såvel økonomisk som i landdistriktsudviklingen.
Det samfundsøkonomiske overblik som skabes i projektet i 2014 og bevidstheden om segmentets betydning i samfundet, forventes at ville inspirere deltidslandmanden til udvikling på deltidsbedrifterne og i landdistrikterne. Derfor er det centralt for projektets succes, at samfundsanalysens resultater bliver kendt af deltidslandmændene, deres rådgivere og andre væsentlige interessenter. Overblikket bliver endvidere den analytiske baggrund for i 2015 at komme med anbefalinger til, hvordan deltidslandmændenes situation kan understøttes og forbedres. Fremme af udvikling og forbedring af vilkår vil styrke både den enkelte deltidslandmands økonomi og samfundsøkonomien som helhed.
Projektet indeholder 3 arbejdspakker:
1) Udbredelse af samfundsanalysen og anbefalinger på baggrund af denne
2) Udvikling og afprøvning af et koncept for grupperådgivning af deltidslandmænd
3) Udvikling og formidling af viden målrettet deltidssegmentet.